Du er jo den person, der kender din teenager bedst, så måske ved du det allerede. Men her er et par gode råd og teknikker til, at I kan få en åben og fordomsfri samtale.
Hold bolden på egen banehalvdel. Sig “jeg” og ikke “du”. Fx “Jeg oplever…” og “Jeg ser...”. Fordelen er, at du siger noget, som du oplever/føler/ser, så din teenager kan ikke sige, at det ikke er sandt, for det er det, du oplever som forælder.
Sproget du bruger. Prøv at undgå ord som fx 'misbrug', da det giver nogle helt forkerte billeder hos din teenager. Det kan måske lede tankerne hen på stiknarkomaner, hjemløse mv. Og det er slet ikke der, din teenager er. Hvis du bruger ord som ‘misbrug’, vil du i mange tilfælde opleve, at din teenager ikke hører efter, og at samtalen hurtigt udvikler sig til en monolog.
Lyt. Et andet vigtigt fokuspunkt for en givende samtale, er at lytte. Til det at lytte hører også begrebet ”at tro på” det, der bliver sagt. Så når din teenager siger noget, så vælg at tro på det. Hvis du viser, at du ikke tror på det, der bliver sagt, gør du dig selv til detektiv/politibetjent, og så mister du din teenagers tillid, og samtalen holder op med at give mening.
Hold pauser. Pauserne er vigtige. De signalerer, at du lytter, at samtalen er vigtig for dig, at I ikke har travlt, og at det ikke er noget, der skal fikses inden for den næste halve time.
Sig hvad du ser/oplever. Lad være med at samle beviser.
Prøv at forstå - ikke ændre. Langt de fleste unge vil gerne tale om det - de prøver bare at beskytte dig eller sig selv.
Langt- eller kortsigtet perspektiv. Vær opmærksom på, om du og din teenager taler ud fra det samme perspektiv. For de fleste teenagere handler diskussionen om livet "lige nu og her", mens den for dig som forælder måske nærmere handler om konsekvenserne på lang sigt.
