Artikelguide
Hvilket udsagn passer bedst på dig?
Planten Cannabis sativa L er en plante i hampefamilien, som også går under navnet almindelig hamp. Det er den samme plante, som bruges til at fremstille euforiserende stoffer som fx hash, marihuana, skunk og pot. Men der findes også en række sorter af cannabis, der har et meget lavt indhold af det euforiserende stof THC. De dyrkes som industrihamp og kan fx bruges til at lave garn eller isoleringsmateriale. Cannabis sativa L indeholder stoffer, der kan have gavnlige medicinske effekter, men også bivirkninger.
Medicinsk cannabis bruges i dag som en bred betegnelse, der rummer alt lige fra tørrede cannabisblomster, cannabisolie, kapsler, tabletter, mundhulespray og meget andet. Alle produkterne har det til fælles, at de enten indeholder dele af cannabisplanten, aktive stoffer fra planten eller såkaldte syntetiske cannabinoider. Formålet med produkterne er at lindre sygdom. I dag er det lovligt og muligt at få cannabis som medicin. Men man kan kun få det, hvis en læge har udskrevet en recept på det, og man køber det på apoteket.
Læs mere om medicinsk cannabis her.