Artikelguide
Hvilket udsagn passer bedst på dig?
Man kan dele brugere af hash op i tre grupper:
I den første gruppe finder vi festrygeren, som fx ryger lidt med, fordi de andre gør det. Det er noget, der ofte er afgrænset til nogle få gange - og så stopper det igen. Er din teenager i den gruppe, så er der sandsynligvis ikke grund til stor bekymring.
I den anden gruppe er den unge måske blevet en del af en vennegruppe, hvor man ryger hash - fx til fester. Er din teenager i denne gruppe, skal du være opmærksom og tale med din teenager.
Den sidste gruppe er den, hvor den unge måske oplever, at vedkommende fx får det bedre af at ryge hash. Nogle unge, der ofte ryger hash, forklarer, at de får ro på og kan slappe af. Nogle oplever, at de bliver en del af en gruppe, får et tilhørsforhold, som de måske ikke har haft før og får venner, og nogle kan fx bedre sidde stille i skolen. Hvis din teenager befinder sig i denne gruppe, kan du bedst finde årsagen ved at prøve at forstå ham eller hende. Så hvis din teenager ryger regelmæssigt, har gjort det over lang tid, og måske næsten har et dagligt forbrug, så skal du være bekymret og finde ud af, hvorfor og hvordan du bedst kan hjælpe ham eller hende.